En case story eller en kundecase er et stærkt salgsværktøj - og samtidig ét af de billigste. En case story fortæller om din virksomheds produkter sat ind i en relevant og aktuel sammenhæng, som nuværende og potentielle kunder kan forholde sig til og identificere sig med. Alt sammen på en troværdig måde i forhold til mange andre former for markedsføring. En case story skal være levende og troværdig. Den skal give varen liv - og samtidig beskrive hverdagen og produktionen hos kunden.